Fremtiden er urealistisk.

Derfor skal vi diskutere de modige ideer

(og politikerne må stole på hinanden)

MOD. Finanskris, eurokris och lågkonjunktur. Det är lätt att bli missmodig. Det är då det behövs modiga nytänkare som får oss och våra politiker att göra nya vägval som återskapar framtidstron.

Kan man skrive om en norsk projektidé, som handler om at bygge en jernbanetunnel mellem Skåne og Tyskland for omkring 20 mia. euro? Eller skrive om København og Malmös planer om en metro under Øresund? Det er jo helt urealistiske projekter! Eller? I det mindste når det handler om Øresundsmetroen hører jeg, hvordan infrastruktureksperter vifter idéen væk som urimelig.

Vi skal absolut skrive om de såkaldte urealistiske projekter! Nytænkning er sjældent populært i starten. Rigtige nye idéer plejer jo at være urealistiske, inden de bliver realistiske. Inden flyvemaskinen blev opfundet, var det en urealistisk idé, at mennesket skulle gøre som fuglene. Og hvem kunne tro at Nokia og Sony Ericssons mobiltelefoner næsten ville blive udkonkurreret af computerkæmpen Apples iPhone?

Jeg kan ikke vurdere, hvor realistisk projektet Coincos Souths planer om en jernbanetunnel og et højhastighedstog direkte fra Malmö til Berlin er. Derimod noterer jeg, at jernbanebranchen i Norden stadig har en grundlæggende struktur fra midten af 1800-talet, da visionære politikere lånte enorme beløb for at bygge de stambaner, som togene stadig bruger. At være nytænkende i en gammel struktur plejer at være en ganske realistisk idé. Vanskelighederne er snarere politiske

og finansielle. Men norske antydninger om oliefondspenge og en kinesisk interesse for at deltage betyder, at den ikke kan fejes væk som en ”urealistisk” idé. Teknikken til tunnelbyggeri og højhastighedstog er jo i grunden ikke revolutionerende – men dyr.

Når det handler om Øresundsmetroen og tankerne om at samordne de danske og svenske turistorganisationer, knirker det mellem forskellige politikere. Men problemet findes ikke mellem det danske og det svenske, men mellem de store byer og regionerne. Det er ikke altid let at gå i takt. Det kræver såvel rytmefølelse som at politikerne tror på hinanden. Måske er der brug for nogen udenforstående entusiaster fra Norge og Kina for, at vi her i regionen skal få en ny fremtidstro, som sørger for at politikerne igen finder rytmen og modet, der er nødvendig for at træffe de store beslutninger.

Johan Wessman

chefredaktör och ansvarig utgivare

Job & Magt