Kun hver femte tredjelands-studerende betaler selv for studier i Danmark

2011/12/19 11:18

Det første år efter indførelsen af studieafgift i Danmark, faldt antallet tredjelandsstudenter med 35 pct. Nu er næsten 9 af 10 studenter tilbage. Men kun hver femte betaler selv.

Job & Magt har sat sig for at undersøge, hvor mange af de universitetsstuderende fra ikke-EU/EØS-lande, der rent faktisk er selvbetalende. Og hvor mange, der enten har fået tildelt en friplads med tilhørende helt eller delvist stipendium til dækning af leveomkostninger eller tilhører de udenlandske statsborgere, der er omfattet af betingelserne for fritagelse af studieafgiftsbetaling.

Det viser sig, at kun 19 pct., eller hver femte, af tredjelandsstudenterne på de otte danske universiteter betaler selv. Og på KU er tallet 8 pct. Resten får enten tildelt friplads med stipendium eller er fritaget for betaling af studieafgift.

– Forbløffende få, siger kontor­chef John. E. Andersen, da han har kigget nærmere på tallene, der viser, at kun 74 ud af 984 studenter fra tredjelande var selv­betalende i 2010.

Klik her for at læse hele artiklen

Nyhetsarkiv